Fredninger

v. Lasse Baaner

Fredninger udgjorde det centrale virkemiddel i naturfredningsloven fra 1917, hvilket har ført til talrige små og store fredede arealer rundt omkring i landet. Det er stadig et vigtigt instrument i vores naturbeskyttelseslovgivning, og i dag ligger reglerne om fredninger i naturbeskyttelsesloven.

Fredningsinstrumentet

Fredningsinstrumentet er et gammelt retligt instrument, der er blevet brugt – og stadig bruges – når der tilsigtes en permanent og individuelt tilpasset sikring af naturværdier, landskaber og kulturmiljøer. Det har sine egne procedurer og sine egne myndigheder, og når man bliver involveret i en fredningssag får man stort set altid brug for juridiske kompetencer.

For studerende

Læringsmål

For naturforvaltere, planlæggere og sagsbehandlere er det vigtigste at vide om fredninger: 

  • Hvad fredningsinstrumentet typisk bruges til.
  • Hvilke myndigheder og organisationer, der er involveret i fredning af et område.
  • Hvad påtænkte fredninger og fredningsforslag kan betyde for en ejer.
  • Hvordan man afgør, om et område er fredet.
  • Hvordan man finder og fortolker fredningsbestemmelser.
  • Hvornår der kan dispenseres fra en fredning.
  • Hvornår der kan klages over en dispensation fra en fredning.
  • Hvilken myndighed der fører tilsyn med fredninger, og hvordan man kan klage over tilsynsafgørelser.
  • Hvornår myndighederne kan pleje fredede arealer.

Studieplan

  • Se optagelsen onlineforelæsningen med mig.
  • Find lovgivningen og §-erne nævnt her på siden og læs dem. 
  • Læs afsnit 5.2.5 om fredninger og afsnit 5.2.1.3 om tilsyn i bogen Miljøretten 2 af Helle Tegner Anker. Vær opmærksom på at amterne nu er nedlagt.
  • Afprøv din paratviden ved hjælp af boksen til højre.
  • Orienter dig i det øvrige materiale på siden her.

Lovgivningens vigtigste §§

  • Naturbeskyttelsesloven, nbl: Lov om naturbeskyttelse §§ 33, 35-38, , 40, 43, 50, 51, 73, 78, 86, 87.
  • Naturplejebekendtgørelsen: Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn §§ 1-6.

Materiale

Litteratur der giver overblik

Videomateriale

Hjemmesider

Litteratur der går i detaljen

  • Bogen Naturbeskyttelsesloven med kommentarer skrevet af Veit Koester.
  • Karnovs noter til naturbeskyttelseslovens kapitel 6

Quiz & Test

Sidst opdateret: 25.09.22