Natura 2000-områderne er områder, der er udpeget i henhold til fuglebeskyttelses-direktivet og habitatdirektivet, som vi har vedtaget sammen med de andre EU-lande. Forvaltningen af områderne er derfor præget af EU-domstolens fokus på områdernes reelle beskyttelse og ”strenge” fortolkning af reglerne.  I Danmark er reglerne implementeret i mange forskellige love og bekendtgørelser.

Habitatbekendtgørelserne og miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven

Habitatbekendtgørelsen og planhabitatbekendtgørelsen sikrer, at nye projekter, der kræver tilladelse efter den generelle natur- og miljølovgvning, bliver konsekvensvurderet i.f.t. Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. De sikrer også, at der ikke bliver givet en tilladelse til et projekt, der kan skade udpegningsgrundlaget. Miljømålsloven derimod sætter rammerne for udarbejdelsen af Natura 2000-planer, der skal bringe udpegningsgrundlaget op i en gunstig bevaringsstatus, mens det er naturbeskyttelsesloven og skovloven der, sammen med diverse tilskudsordninger, giver instrumenterne til at implementere indsatserne fra Natura 2000-planerne.